I år har det været helt pip på molermuseerne
Af Bo Pagh Schultz, Fur Museum og Henrik Madsen, Moler Museet

Fugle kender alle og ser f. eks. flere måger, gråspurve eller solsorte hver dag, uden at tænke nærmere over det, hvad enten man bor i byer eller færdes i naturen. Det er dog de færreste der er klar over at fuglenes udviklingshistorie kan findes i molerklinter og råstofgrave i Limfjordsområdet.


Ejerslev molergrav bidrager endnu engang med imponerende fund. Fuglefossilerne er ikke fra samme lag, men fundet i fire forskellige niveauer

Fuglefossiler forekommer i adskillige jordlag, men ikke som disse. De bærer enestående universel værdi. Da molerets begavelse er at berette om den nye verden uden dinosaurernes dominerende herredømme. Som det eneste sted i verden kan molerets fuglefossiler berette om oprindelsen til vor tids fugle fauna. Men uden nye fund og tilhørende forskning udvikles vores enestående position ikke, så den seneste udvikling løfter ikke kun videnskaben, men også verdensarvspotentialet.


På fotoet ses en del af den store blok (20 x 15 cm) der har mange ryghvirvler fra en stor torskefisk, og som helt uventet indeholdt et kranium fra en ikke nærmere bestemt fugl.


Frank Osbæk fandt et fuglekranium
Det første fund der kom til Moler Museet, er dog ikke fundet i år, men var en bifangst eller fund, frempræpareret i januar 2011. Det var konservator Frank Osbæk, på Museernes bevaringscenter i Skive, som fandt et fuglekranium på 4 cm, mens han arbejdede på en fisk fundet i 2010 af Moler Museets leder Henrik Madsen. Stenen, der var fundet i Ejerslev molergrav, målte 50x35 cm og indeholdt en ret disartikuleret torskefisk, som det hedder når eksempelvis et fossil ikke er intakt. Fisken var ret meget påvirket af forrådnelsesprocessen, og lå spredt over hele stenen. Mens konservatoren arbejdede sig gennem stykket stødte han på et komplet fuglekranium på 4,0 cm fra nakken til næbets spids. Et udsædvanligt heldigt sammentræf. Dette fund er ikke nærmere bestemt til slægt eller art, men en amerikansk palæontolog, Daniel Field fra Yale University i USA, har under et besøg på Moler Museet, vist interesse for fossilet og forhåbentlig kan han ved nærmere studie, sige mere om fuglefossilets slægtskabsforhold.


Fuglekranium som er grave frem af konservatoren på Museernes Bevaringscenter i Skive. En af de mange fiske ryghvirvler ligger helt op af fuglekraniet som er 4,5 cm i længden. Cementstenen er fra niveauet med askelag +26 og +27.


Brystben
Det næste fund er også gjort i molergraven ved Ejerslev på Nordmors. Her er der dog kun tale om en enkelt knogle, som er brystbenet på 2 cm fra en lille fugl. Den er også fundet af Henrik Madsen, som i februar havde været på tur til Lyby strand i Salling med Vestjysk Stenklub, dog uden at finde noget særligt i disse lerlag fra tidsperioden Oligocæn. Nogle af stenklubbens deltagere besluttede at tage til Mors istedet og besøge Ejerslev molergrav, som altid har nogle spændende lag at byde på. Fundet er ikke undersøgt nærmere, men et foto blev sendt med E-mail til fugleeksperten Dr. Gerald Mayr på Forschungsinstitut Senckenberg, Sektion Ornithologie i Frankfurt am Main, Tyskland. Han kunne ikke på nuværende tidspunkt ikke bestemme fundet nærmere, men et gæt var en slægtning til nutidens rørdrum, så her er der basis for en mere videnskabelig bearbejdelse af fundet.



Årets første fund. Et brystben på 2 cm i længden, som muligvis stammer fra en tidlig slægtning til nutidens rørdrum. Cementstenen er fra niveauet over askelag -11.


Bagagerumsfuglen
I juli kom en lille dreng op fra molergraven ved Moler Museet og fortalte, at der var en mand nede i graven som havde en stor fisk, men at den stadig sad i skrænten, og at han ikke turde tage den ud af frygt for at ødelægge fisken. Tilfældigvis var Moler Museets leder denne søndag lige forbi, idet der var et par geologer, som han havde et møde med på museet. Da Henrik Madsen kom ned i Museumsgraven kunne han se den arbejdende amatørsamler stå og beundre sit fund og under den efterfølgende snak fortalte sønderjyden Flemming Marcussen fra Egernsund, at han havde et fuglefossil i sit bagagerum på sin bil. Og for at være helt ærlig havde Henrik Madsen sin tvivl om, at det måske var mandens fantasi, der lå til grund for det, der var i bilens bagagerum. Det sker ret tit at der kommer gæster med deres fund og fortæller at de har fossile fugle eller skildpadder som de gerne vil have undersøgt nærmere. Langt de fleste gange er det noget helt andet, når der er tale noget så sjældent som fuglefossiler. I dette tilfælde var det dog den ægte vare der lå i bagagerummet på bilen, og endda et meget spændende eksemplar, selvom der ikke var tale om en hel fugl. Det var et flot kranium på 4,5 cm og mange løse knogler og halshvirvler, der lå spredt på den lille molerklump på 15 x 9 cm.


Bispehuen i Stendalgraven på Fur er et flot syn og har nu også bidraget med et fantastisk fund.


Fundet var gjort i maj 2011 ved Bispehuen i den store molergrav midt på øen Fur, men da han ville vise den på Fur Museum var det blevet så sent at der var lukket. Han tog den med tilbage da han skulle til Mors og stykket ser ud til at være et ret spændende rent videnskabeligt, så det skal indstilles til Danekræ. Stykket er indleveret på Moler Museet og herefter udlånt til Fur Museum, så det kan udstilles i deres montre med de nyeste fund fra Fur.


Et fuglekranium, mange halshvirvler og andre små fugleknogler, var det første fossil nogensinde en sønderjysk turist fandt i maj. Moler stykket er 15x9 cm. Den ulamineret molerklump er ikke mulig at placere nøjagtigt i de stratigrafiske lag.


Anne Maries fuglefod
I midten af juli kom 9-årige Anne Marie Flescher fra Tyskland og hendes familie ind på Fur Museum for at få bestemt fossiler. Som årene før havde de haft en uge på Fur og været på jagt. Blandt grene, fisk og insekter lå noget ganske specielt, nemlig en fuglefod. Anne Marie kunne fortælle at den var fundet ved Bispehuen, hvilket er samme sted som Flemming Marcussen fandt sin fugl. Det var meget spændende at se om Anne Maries fund var en del af Flemmings, ikke en umulig tanke da fundene repræsentere hver sin ende af en fugl og fundet på samme lokalitet.


Den 9-årige Anne Marie Flescher fra Tyskland fandt en fuglefod i molergraven på Fur.



Fotoet viser plade og modplade, som er samlet af to turister der besøgte Fur i maj og juli. Og at de to fund passer sammen er et lykketræf.


Fossiljagt med mulig Danekræ som trofæ
Moler Museet arrangerede en offentlig jagt efter fossiler i den mest aktive molergrav, som er molergraven ved Ejerslev, på østkysten af Mors. Mødestedet var på Ejerslev Havn og der mødte 74 deltagere op for at prøve lykken i fossiljagtens verden. De fleste havde aldrig været i en molergrav og kendte ikke til geologien i moleret. Ejerslev Havn er et fantastisk mødested, hvor der er fine faciliteter for turister og lokale gæster generelt.


Det var William Reingaard Vissing der fandt det første stykke af fuglen, som var kraniet. Han kom ivrigt og spurgte Henrik Madsen der var guide ”om det var noget” som han havde fundet. Der var ikke et øjebliks tvivl om hvad den 10 år gamle dreng fra København stod med. Han havde dog ikke været opmærksom på at tage modpladen med, så sammen blev der søgt efter modpladen. Lidt efter kom Karl-Emil Linnet Perner, der er klassekammerat med William, og viste et stykke moler med mere af fuglen. Molerstykket var flækket lidt i det ene hjørne så der var nogle få halshvirvler og en overarmsknogle synlig. Knoglerne fortsatte tydeligt ind mellem lagene, og det var meget spændende hvad der var gemt inde i mellem lagene på den håndstore molerflage. Drengene blev rådet til at indlevere stykket på museet, med henblik på indstilling til Danekræ vurdering. Dette var drengene meget interesseret i, især da de blev fortalt, at der en mulig dusør i vente. Fossiljagten sluttede kl. 15.00, men jagten var ikke forbi for museets leder, da der manglede modplade til kraniet. Der manglede et lille stykke på Karl-Emils fund, som gjorde at det ikke var muligt at sætte hovedet på fuglen, fordi det var den modsatte side af kraniet der var fundet. Heldigvis fandt Henrik Madsen efter to timers søgen modpladen til fuglens kranium, som passede perfekt til resten af fuglen.


Denne fantastiske fugl blev fundet på fossiljagten arrangeret af Moler Museet i maj 2011. Fossilet er 10 cm i længden. Det var 2 drenge på 10 år, der var de heldige findere. Det er den mest komplette fuglefossil der er fundet i Danmark de seneste 10 år. Molerskærven er fra niveauet med askelag -10.


Nærbillede af fuglens kranium.



Nærbillede af fuglens rygrad og ribben.



Vingens overarm, albueben og spoleben er meget velbevaret, selvom det kun er aftryk af knoglerne der er bevaret. Fingerne går tilsyneladende ind under spolebenet og albuebenet.



Brystbenet er set fra siden.

På museet blev moler stykket med kroppen forsigtigt spaltet og det viste sig at der var en næsten komplet krop. Skinneben og fødder var ikke bevaret, men alligevel er fundet et meget betydningsfuldt eksemplar, idet fuglefossiler i denne kvalitet er meget sjældne, endda på verdensplan. Det er endnu ikke afgjort hvilken slægt der her er tale om. Det kunne være en hel ny art, som nærmere studier vil afgøre. Geologisk Museum i København er blevet kontaktet og konservatoren på Geologisk Museum, Sten L. Jakobsen mener at fuglefossilet skal til Danekræ bedømmelse i den naturvidenskabelige referencegruppe til efteråret.


Fugl med fjer
En fredag i august 2011, kom endnu et fund af et fuglefossil i molerlagene, efter ca. 55 mill. år i undergrunden. Det var endnu engang Henrik Madsen der var den heldige finder. Der var dog ikke meget synligt bevis på stenens overflade, i den spaltede cementsten fra Ejerslev molergrav. Faktisk var det et ret almindeligt insekt, de en cm store stinktæger, der var årsag til fundet. Stinktægen sad på en håndstor plade, der også havde flere synlige fiskeknogler, som ved nærmere studie viste sig at indeholde et par små knogler, der ikke var fra fisk, der er typiske at finde i moleret. Disse små anderledes udseende knogler fik dog Henrik Madsen til at se nærmere på kanten af skærven, og her var der på to af siderne synlige knogler, med en anden struktur end fiskeknogler. Straks var der gang i fantasien hos Henrik - For kunne der være tale om endnu en skildpadde …? Knogler fra skildpadder kan i brudflader minde meget om fugleknogler, så det var meget usikkert hvad der var der var gemt i denne cementsten.



Fuglekranium med indsat foto af det der var synlig af fuglen. Albuebenet. spolebenet samt en lille del af håndrods knoglen ses th. Under de ret deforme vingeknogler anes overarmsknoglen.


På Moler Museets præparationsværksted gravede Henrik Madsen meget forsigtigt de fine delikate knogler frem og kunne i løbet af nogle få timer konstatere, at der var tale om knogler fra en fugl. Det viste sig at være et helt kranium, som helt usædvanligt også havde fjerene oven på hovedet bevaret. Dette er kun set en gang tidligere i moleret, og er fundet af tyske fossilsamlere i 1999 på Fur. Dette fund blev erklæret for Danekræ og er udstillet på Geologisk Museum i København. Det nyeste fund fra Mors er endnu ikke færdigpræpareret, men skærven indeholder udover et fjerbeklædt kranium, en næsten hel vinge med overarm, albueben, spoleben samt lidt af håndrodsknoglen. Fuglen tilhører muligvis en uddød gruppe, der kaldes for stenfugle. Disse kendes også fra andre aflejringer USA og England, men de er ikke tidligere fundet med fjer bevaret. Den danske geolog Jakob Winther, der for tiden er ansat på Yale Universitetet i USA, har arbejdet meget med at genkende og genskabe farver på fjer fra fugle og dinosaurer og er derfor meget interesseret i at se nærmere på det spektakulære fund.


5 cm lang kranium med fjer bevaret fundet i august 2011. Fossilet er kun delvist frem præpareret. Dette nye fund er fra Ejerslev molergrav. Cementstenen er fra niveauet med askelag +31. Finder: Henrik Madsen


3,5 cm lang kranium fundet i oktober 2011. Dette nye fund er fra Ejerslev molergrav. Fossiler er bevaret i moler fra niveauet under -3. Finder: Troels Helmin

Der har allerede på nuværende tidspunkt været mange besøgende på fossiljagt, men sæsonen er ikke slut endnu og hvem ved hvad der stadig kan nå at dukke op i den geologiske historiebog, som moleret faktisk er.


Verdensarvskandidat
UNESCO Naturverdensarv er ikke noget man opnår ved at have noget flot, det skal være både flot og specielt, samt ønsket. Ønsket om at få egns specialiteter udpeget til verdensarv skal være folkeligt båret, så både ejere og samfund bakker op om, at det er en god ide. Faktisk bliver det et elegant samspil mellem forskere og samfund, da samfundet skal ønske det. og forskeren skal stå inde for det specielle. I tilfældet moleret skal forskeren vise overfor UNESCO, at det herlige moler ikke kun er super flot, men også har en enestående betydning for at forstå Klodens geologiske historie bog. Nu er det dog så heldigt at moleret er en nærmest unik forekomst, der som det eneste jordlag viser sort/hvidt hvordan istiderne formede de bløde istidslandskaber, ikke kun i Danmark men på hele den nordlige halvkugle. I sandhed en universel værdi at byde på. Ikke nok med det, så rummer selve moleret imponerende fossiler. Vores kæmpekrystaller og skildpadder er verdensbedste, men det var så ikke helt nok, de skal også være enestående. Da der findes lignende andre steder i verden, bare ikke helt så flotte, er fuglene et rent trumfkort. Ikke nok med at disse fossiler er blandt verdensflotteste, så er de også unikke, da de repræsenterer oprindelsen til hele den moderne fuglefauna. Det er i dette fascinerende samspil mellem flot og unik at forskere og samfund knyttes ubrydeligt samme i ønsket om Verdensarv. Forskerne kan lægge alle disse trumfkort op, hvorefter samfundet så må tage stilling til hvor mange af disse herligheder, der så rent praktisk kan udvikles til egentlige besøgssteder. Dette da Verdensarv er lidt mere end et nyt skilt, processen stiller en fin række krav til synlighed og tilgængelighed. Men omvendt kan selv den mest oplagte turiststed ikke blive inddraget som Verdensarv, hvis ikke forskeren kan stå inde for den enestående universelle værdi.



Moler kystklinterne ved Limfjorden er kandidater til at komme på UNESCO´s verdens naturarvsliste. Fotoet viser den smukke Feggeklit i baggrunden.

...........................................Hjem