Vestjysk Stenklub
for amatørgeologer.

Hjem
 


Cementsten med askelag fra ukendt niveau,
fundet fastsiddende i molerklint på Mors
Af Henrik Madsen

På de mange feltture i Limfjordsområdet, har HM observeret 32 forskellige niveauer med hærdede lag i form af cementsten og skiferlag. En del af disse har været velkendte i mange år, men mange har været nye opdagelser. Alle disse konkretioner og sammenhængende stenbænke kunne placeres ind i Fur Formationens lag, ved hjælp af de mange vulkanske askelag. Der har dog været enkelte cementsten, som ikke passede ind i de 60 meter tykke lag.


Nordkysten af Mors er kendt for de imponerende molerklinter. Fotoet er taget ved Sundby Klint, med Klitgård Klint, Svaleklit og Hanklit i baggrunden.


Hanklit er stedet, hvor de fleste af cementstenene, med det ukendte dobbeltlag er fundet. Disse sten er kalksten.


Kort over lokaliteter med moler i den vestlige del af Limfjorden.


Stentypen er ikke almindelig og forekom i mange år kun som løsfund. Indeholder et dobbelt askelag, hvis placering i lagserien først blev kendt i foråret 2020.15,0 x 11,0 cm.


Poleret snit af stenen ovenover. Det ses tydeligt at et vulkanskaskelag efterfølges af et andet udbrud, uden der er afsat sediment. 15,0 cm.

"Hanklit-sten"

Disse sten blev fundet som løsfund langs stranden ved Hanklit. Siden første fund blev gjort sidst i 80erne, er det blevet til en del sten, som repræsenter 4 forskellige typer og niveauer i lagene. Den hyppigste form er typen med et markant dobbelt askelag, i flade linseformer op til 80 cm i længden. men ofte er de omkring 20 cm i længden. De forekommer også kuglerunde helt uden askelag eller med et gennemgravet askelag. I et enkelt tilfælde er der to enkelt askelag i en kuglerund sten. Der er blevet gjort mange forsøg på at finde denne ”Hanklit-sten” fastsiddende i selve moleret, men uden held. Det er dog lykkedes at finde en sten i morænen, der er oven på moleret og nogle løsfund havde rødsten fastsiddende på overfladen. Derfor var konklusionen, at disse sten alle var transporteret til Hanklit med isens smeltevand. under afsmeltningen i sidste istid. og derfor ikke stammede fra moleret i Hanklit.


Stenens dobbelte askelag har det største lag på 1.5 cm nederst, som er ret grovkornet i bunden og bliver gradvist finere mod toppen. Det øverste lag er 0,8 cm tyk og er forstyrret af gravespor. Sedimentet er ulamineret både over og under askelagene. 15,0 cm.

Dobbeltlag i molerets cementsten

De 6 forskellige kendte dobbeltlag. +118, +90, +30, +16, samt + 14, er alle fundet bevaret i cementsten, hvorimod det sidste dobbeltlag +18 kun kendes fra molerlagene. Dobbeltlaget i ”Hanklit-stenene” er ikke identisk med nogle af disse velkendte dobbeltlag. Ud fra denne sammenligning af dobbeltlagene, kunne det antages at de sandsynligvis slet ikke var dannet i molerlagene, selvom sedimentet både over og under dobbeltlaget indeholder velbevarede diatomeer.


Stentypen er et løsfund og kendes kun fra dette eksemplar. Indeholder to askelag hvis placering i lagserien endnu ikke er kendt. Cementstenen er næsten kuglerund. Fundet ved Hanklit på Mors.
Indholder gravespor og træ. 15,0 cm.


Sten set fra toppen. Indeholder et dobbelt askelag. 18,0 cm.


Samme sten, som ovenover, set fra siden. Det dobbelte askelag, er forstyrret af gravegange.
Typisk danner askelagene en kant der er større end sedimentet. 18,0 cm.



Største eksemplar med det dobbelte askelag er 80,0 cm i længden og kun 15 cm i tykkelsen.


1;Cementsten med et enkelt askelag set fra siden. Stenen er ikke komplet men askelaget er sammenhængende i hele stenens længde. 2: Samme sten set fra modsatte side. Denne side er poleret og det ses tydeligt, at denne side har en markant forstyrrelse af askelaget. 3: Nærbillede af askelaget med små svage gravespor i toppen.
Fundet ved Hanklit. 15 cm i bredden.


Spøjs sten med dobbelt askelag set fra bunden. 35,0 cm. Den lille ekstra sten er dannet så tæt på den store sten, at de er vokset sammen. Den lille sten er 12,0 cm.


Kugle uden askelag. 13,0 cm..


Aflang eksemplar uden askelag, men med synlige gravegange. 33,0 cm.



Stenen på 15,0 cm er kløvet på tværs og har et stykke træ, samt flere ryghvirvler fra benfisk.
Stentypen indeholder typisk få fossiler.



Stenen på fotoet er kløvet og indeholder et stykker træ på 25 cm i længden.


Stenen på fotoet er kløvet og indeholder en blåmusling på 4,0 cm og nogle små stykker træ.


Grønbjerg Klint set fra vest. Det ligner umiddelbart to separate klinter, men der er sammenhæng omkring midten af de to skiferlag. Her er klinten ved stranden dog kun en meter i højden

Grønbjerg Klint

I foråret 2020. gik turen forbi en lille uanselig og overset kystklint mellem Saltbæk og Skibsted. Denne klint løste gåden om cementstenene med det dobbelte askelag, for ved foden af klinten sad et eksemplar med dobbeltlag fast på den oprindelige placering. Grønbjerg Klint er aldrig blevet undersøgt eller opmålt af forskere, så derfor er alle observationer på denne lokalitet nye. Det er måske spektakulære opmålinger, idet de fleste af lagene tilsyneladende, er ovenpå de tidligere kendte og opmålte molerlag. I Øst-profil er en velkendt cementstens- bænk, som sidder mellem askelag +130 og muligvis askelag + 135. Denne stentype er fundet på andre lokaliteter. Sydklint er det eneste sted hvor askelag +135 til askelag +140 er fundet, men på denne lokalitet mangler askelag +131 til askelag + 134. Disse fire askelag mangler tilsyneladende også i Grønbjerg Klint. Askelag +131 til askelag + 134 er opmålt på Feggeklit af O. B. Bøggild. På Hanklit er cementstensbænken, som sidder mellem askelag +130 og askelag + 135 observeret af H.M., men omtales ikke i O. B. Bøggilds afhandling fra 1918. Der kendes ikke til andre sten eller skifer i Fur Formationen oven over dette niveau.



Foto af moleret ved Grønbjerg Klint. Det ligner to klinter, men der er sammenhæng og hvor klinten er lavest er den kun en meter i højden.


Vest-profilen ved Grønbjerg Klint. Pilen viser placeringen af stenen med det dobbelte askelag,


Øst-profilen ved Grønbjerg Klint.


Henrik ifærd med at udgrave den spændende sten med dobbeltlaget.


Den udgravede sten med dobbeltlaget set fra oven. Denne sten løste gåden om "Hanklit-stenenes" placering, omkring 30 år efter det første fund af denne stentype blev gjort på stranden ved Hanklit.


Stenen med dobbeltlaget set fra siden.

Askelagene

Det er meget svært at se askelagene i klinten, og der skal en grundig undersøgelse til, for at finde de utydelige lag. Molerlagene ved dobbeltlaget blev undersøgt og opmålt, hvilket resulterede i fund af 4 askelag under dobbeltlaget og 2 askelag over. Alle disse askelag er ikke observeret før.



Askelagene omkring stenen med dobbeltlaget.


De to skiferlag, hvor det øverste sidder 2 meter fra toppen af profilen, hvor den er højest. Lidt over øverste skiferlag ses et meget lyst lag, som endnu ikke er undersøgt, men det er måske en omdannet askelag.

Skifer
Tæt på toppen af klinten er der 2 markante skiferlag. Det nederste ”skiferlag 1” er op til 20 cm tyk. med en afstand til det øverste lag på 50 cm, hvor ”skiferlag 2” er 15 cm. 18 cm over ”skiferlag 2” er der et 2 cm lyst lag, som skiller sig markant ud fra det mørkegrå ler. Hvad det er for et lag er endnu ikke klarlagt, men måske er det et omdannet finkornet askelag. Lidt under ”skiferlag 1” er der en, også ny opdaget, cementsten. Skiferlag i Fur Formationen kendes kun fra lagene i den negative serie. Skiferlagene i Grønbjerg Klint, ligner de skiferlag som kendes fra lagene ved -21, men om det er de samme -21 lag der er skubbet ovenpå den positive serie, eller om det er de samme forhold der dannede de kendte skiferlag som har gentaget sig skal undersøges nærmere. Det virker som at lagene er afsat kontinuerligt uden markante forkastninger. Stentypen under Skiferlag 1 er aldrig observeret.


Ulamineret kalksten som sidder lige under skiferlag 1. Formodede at det var en konkretion magen til typen vist herunder, men stenen er uden askelag og er endnu en ny ikke registreret konkretion. 27,0 cm.


Sten med meget speciel opbygning. Den har to tynde askelag og er lamineret i den ene halvdel og ulamineret i den anden halvdel.Midt på fotoet ses en forstyrrelse af lagene. 30,0 cm.


Samme sten som ovenover set fra bunden. 30,0 cm.


På stranden vest for molerklinten er der en strækning på ca. 50 meter med det plastiske Røsnæsler.
Røsnæsleret
Den kendte overgrænse af Fur Formationen, er udviklet forskelligt. Grænsen mellem Fur Formationen og de efterfølgende yngre lag, ses i den østlige del af Knudeklint. Røsnæs Ler Formation i det vestlige limfjordsområde, udgør Knudshoved leddet den basale del af Røsnæs Ler Formation. Sedimentering var næsten kontinuerlig, her fra afsætningen af kiselalger i Fur Formationen, til sedimentationen af Røsnæs Ler Formation. I Knudeklint på Fur, findes en basal silicificeret lag, der ligger over Fur Formationen og efterfølges af 2 meter mørkegrå, og siltet ler, samt 2 meter grønlig, og finere kornet ler.


Tænder fra forskellige hajarter. De viste mål er i højden:
1. Sømhaj -
Orthechinorhinus pfeili 2,0 mm. 2. Sømhaj - Echinorhinus cf. priscus 4,0 mm.
3. Pighaj - Centrophorus aff. granulosus 2,5 mm . 4. Pighaj - Isitius trituratus 3,0 mm
5. Gråhaj - Physogaleus
sp.
4,0 mm. 6. Sandhaj - Xiphodolamia ensis 6,0 mm.
7. Sandhaj - Mitsukurinidae 8,0 mm. 8. Savhaj - Pristiophorus sp. 7,0 mm.


Opmåling af lagene i Øst- og Vestprofilen ved Grønbjerg Klint. Grunden til opdelingen af opmålingerne er fordi øst og vest profilerne ikke er ens i de nederste lag. Disse opmålinger er foreløbige, idet der ikke er taget højder for lagenes hældning. Mægtigheden af lagene er sikkert mindre.

Fremtidig forskning.
De nye observationer er meget interessante, fordi de sandsynligvis udvider Fur Formationen med mange meter og måske viser den, den rigtige overgang til Røsnæs Formationen. Siden bogen "Den vulkanske Aske i Moleret" af O.B. Bøggild blev publiceret i 1918, er der kun lavet få observationer af yderlige askelag og cementsten. De feltobservationer der er gjort ved Grønbjerg Klint, skal naturligvis understøttes af videnskabelige undersøgelser.

Ud fra opmåling af lagene ved Grønbjerg Klint, er denne foreløbelige ideal profil lavet.


De forskellige Formationer og Led, som kan ses i kystklinter på det nordlige Mors,
samt placeringen af de nye lag i Grønbjerg Klint.


 
Copyright © 2006 Vestjysk Stenklub.