Så kom da endelig dagen hvor vi igen skulle med på en af Henriks fossil ture, for mit vedkommende var det også starten på den nye sæsons aktiviteter på området.

Kl. 14.50 kørte en lille flok på 6 Stenvenner, der var desværre et par afbud, fra Kbh. H. med kurs mod Fredericia for at støde til turens øvrige deltagere af jyder, fynboer og andet godtfolk, hvor de fleste kom med bussen fra Mors. På hovedbanegården var der et vældigt leben af opstemte fodboldfans, der blev råbt og skudt kanonslag af, så det var da lidt af en begyndelse, vejret var smukt, og turen over gik forbavsende hurtigt med snak og forhandlinger med en meget opstemt togstewardesse som absolut skulle have prakket os noget på.

Vel fremme i Fredericia, stødte vi på de øvrige deltagere, som allerede ventede, her var stor gensynsglæde med gamle kendinge. Det er jo fantastisk atter at være sammen med en flok andre stentosser fra hele landet, og lære dem godt at kende, jeg tror det er noget af det vigtigste ved disse ture, tak for det Henrik. I år foregik turen med en bus fra Roslev, og også med en helt anden besætning til at transportere os, i stedet for den sædvanlige gamle kending fra Mors, med Vagn som chef ved roret, men Vagn var desværre blevet syg. Både den nye bus og chaufførerne, en nordjyde og en sjællænder, som i øvrigt er en af Mads Trans´s venner, klarede det når alt kommer til alt rigtigt fint, det var svært at finde klagepunkter.

Nå men vi begyndte den lange tur, ned gennem Jylland. Henrik indledte med at byde velkommen, og så skulle der være lodtrækning om hvem der skulle skrive referat de enkelte dage på turen, dag 1 faldt i min lod, sådant er det bare, der er ikke noget at hakke om. Nå men efter fordelingen, hvor jeg på et vist tidspunkt havde Henrik stærkt mistænkt for kun at have de nødvendige navne med i hatten til lodtrækningen, nå men jeg blev dog hurtigt overbevist om at alt var gået rigtigt til. Vi trillede videre ned gennem Jylland, for at tage vort første nærmest rituelle ophold ved grænsen, denne gang hos Flegård for at fylde diverse spritdepoter op til turen.

Herefter gik det videre, der blev der snakket en del til søvnbehovet begyndte at melde sig, på sådant en tur sover man simpelthen fantastisk, ca. 5 min. Ad gangen, kigger op på bussens ur for at se at det næsten viser det samme som sidst. Men pludselig må man trods alt konstatere at der måske trods alt er sovet op til en 3 til 4 timer i løbet af natten, og det er jo alt sammen fint nok, når vi ved at vi allerede skal ud at finde fossiler i morgen tidlig.

Herefter vil jeg give stafetten videre til den heldige vinder af dag 2.

Peter Myrhøj

Søndag d. 5/4

Dagen startede jo med at vi kørte afsted på de laaange veje.
Ca kl 8 nåede vi til 1 lokalitet på turen nemlig sandgraven ved la Chapelle en Serval. Vi fandt rigtig mange flotte snegle og muslinger, efter nogle timer fortsatte vi videre mod vores 1 hotel, nemlig det fine plastik hotel formel 1 hvor næsten intet virkede :-(

Vi kom for tidligt derhen så vi kunne ikke få læsset alt vores skrammel af, så i stedet gik de fleste af os i sandgraven ved Hul i hegnet, der fandt vi også masser af snegle og muslinger, nogle var så heldig at finde flotte hajtænder og store hjertemuslinger, da vi kom tilbage derfra kunne vi få vores bagage ind på vores værelser.

Efter lidt snak og afslapning skulle vi på resturant og spise, det var så den første gang Henrik betalte:-) Da vi havde hygget os der nogle timer tog vi tilbage til hotellet, nogle gik på værelserne og andre snakkede videre udenfor..

af Bjørn Nielsen

Mandag d. 6/4


Tirsdag d. 7/4


Onsdag d. 8/4

Dagen gik til Bayeux og Port en Bessin. Vi havde første dag med regnvejr, men hvad betyder det, når vi er vandt til lidt af hvert. Et par af os blev ”hjemme” enten for at tage en slapper eller for at tage en ekstra tur hen af ”vor egen” kyst!!

I Bayeux var vi på museet og se de fine gamle tapeter. Selvom flere af os har set dem før, er det stadig et fantastisk syn og en fin historie. De kunne det der med rænkespil dengang i fordums tid – Det kan de vel egentlig stadigvæk rundt omkring i verden!! Katedralen er smuk og er egentlig et storslået bygningsværk. Når man hører om perioden i 2. verdenskrig og d.dagen, er det utroligt, at denne katedral blev forskånet for at blive sønderskudt. Det blev også til en bytur i øsende regnvejr, men vi var nogen stykker, som fandt en cafe’ med Calvados flamberede pandekager. Ikke ilde.

Port en Bessin gav alle med lyst til at banke i hårde sten udfordring her. Jeg tror Peters amonitter var nogle af de fineste fund den dag? Der ble som sædvanlig også fundet rester af ammunition fra krigen. For mig selv blev dagen uden så mange fund, men som sædvanlig en god dag med gode sten venner og masser af frisk luft.

De fleste af os var på vor stam restaurant om aftenen. Sent hjem fra dagens tur, et hurtigt bad og tøjskift. Alle sten pakkes forsvarligt ind og mærkes med dagens stednavn og dato, så er det i orden! Er det mærkeligt, at en nybegynder som Bing tog sig til hovedet og spurgte, om dette virkelig er ferie. Svaret, ja det kender du: YES, det er ferie.

Tak for en som sædvanlig god tur med overraskelser til Henrik, til alle ”samboere” og til alle stenvenner.

Hanne Glassau

Torsdag d. 9/4

Op før ”F” fik sko på, for bussen kørte kl. 6 morgen.

Vi skulle ud til kysten ved Luc sur Mer. Der var mange brachiopoder og små søpindsvin. Her var vi til kl. 11.00. Derfra kørte vi ned af D-dagskysten. Vi så film fra landgangen i 360 graders biografen i Arromanche., og var ude ved et område, der er som den dag landgangen fandt sted. Stedet hedder Point du Hoc. Derfra til fossilmuseet i Lion sur Mer, hvor der er rigtig mange fine ting, som man gerne ville finde. Vi var nogle stykker der fandt stranden og fik en masse brachiopoder. Kl 17.30 gik turen tilbage og ud at spise på den lokale resturant.

En stor tak til Henrik for endnu en god tur til Frankrig.

Kristian.

Fredag d. 10/4

Dødsfaldene ved Villers sur Mer.

Tidligt fredag morgen var vi 6 friske fyre som drog ud ca. kl. 700. Efter en hård dagsmarch på ca. en halv time nåede vi frem til den forjættede strand. Undervejs kunne vi nyde den flotte ildrøde himmel da solen var på vej op. Den var jo nok kommet lidt senere i seng end vi andre. Vel ankommet til stranden begyndte vi efterforskningen af 170 mio år gamle dødsfald. Vi fandt flere omkomne, men dog ingen synlige tegn der kunne fortælle om det drejede sig om naturlige dødsårsager eller om der var tale om drab. Der forestår dog en videre efterforskning hjemme på laboratoriet. Mange af ligene var dog i så dårlig forfatning at vi efterlod dem på stranden til et senere eftersøgningshold, men enkelte bedre eksemplarer blev dog bragt med hjem med det samme. Et nøjagtigt antal kan dog være vanskeligt at opgive på nuværende tidspunkt, da vi delte eftersøgningsholdene op i 2. Det ene hold afsøgte skråningerne mens det andet hold tog sig af strandbredden. Ifølge rygter lå der massevis af lig på skråningerne, et sted mellem 50 og 75 livløse ammonitter blev hjembragt herfra. Om der var andre omkomne i dette område vides ikke. På stranden blev der derimod fundet flere forskellige etniske forfædre. Bl.a. snegle, muslinger, søpindsvin og 3 hele ammonitter. Desuden blev der observeret flere lig af især ammonitter som muligvis er blevet udsat for en voldelig død. I hvert fald var der op til flere som enten er blevet bidt midt over eller på anden måde er kommet uheldigt af dage. Efter 3 timers eftersøgning var vandstanden ved at være så høj at det var på tide at vende tilbage til Port Guillaume, hvor vi måtte gå rundt og banke på døre, indtil vi fandt nogle der forbarmede sig over os stakkels hjemløse personer (de øvrige beboere i lejligheden var nemlig gået i byen og havde taget nøglerne med sig).

Efter en god frokost og en lille middagslur blev alle styrker sat ind. Omkring 30 personer deltog i eftermiddagens eftersøgning, som startede fra Villers sur Mer. Nu skulle det afklares hvor mange omkomne der stadig lå rundt omkring i området. På grund af den stadig lidt høje vandstand talte vi om først at besøge turistinformationen som har en mindre udstilling af tidligere fundne lig fra det selvsamme område. Dette måtte dog opgives da det viste sig at det tager længere tid for franskmændene at sove til middag end det gør for danskerne.

Derfor begav vi os af sted mod det formodede gerningssted, de fleste ekviperet med regntøj og gummistøvler, da det er et leret område vi skulle bevæge os ind i og det regnede ganske let det meste af eftermiddagen. Jeg måtte dog opgive gummistøvlerne, da jeg havde fået en større vabel under den ene hæl, men udeblive fra eftersøgningen kunne man jo ikke med god samvittighed. Det gik da også rimeligt godt i almindelige vandrestøvler, de måtte bare lige en tur med i brusebad da vi nåede tilbage til hotellet.

På den første del af stranden var det mest søpindsvin og pigge der blev fundet, men også enkelte eksemplarer af muslinger og snegle var faldet rundt omkring. Nu er det jo vanskeligt at overskue det samlede resultat af indsamlingen, da eftersøgningsholdet meget hurtigt blev spredt ud over en længere strækning. Nogle af deltagerne undersøgte kun den første del af stranden, hvorefter de kørte med bussen hjem igen, men vi var 6 seje fossilsamlere som gik hele vejen langs stranden hjem til hotellet. Dette var også af hensyn til de eventuelle omkomne som måtte ligge længere oppe ad stranden, de havde jo lige så meget krav på retfærdighed som de andre.

Der blev fundet i hvert fald 2 knoglestykker, ryghvirvler har jeg ikke hørt om, så dem er der sandsynligvis ikke fundet i år. Det er meget sjældent at finderen af sådanne kan holde det for sig selv, de vil som regel gerne prale lidt med dem og afholde indvielsesritualer og lignende. Derimod var der masser af østers, blåmuslinger og koraller. Troels fandt en enkelt krabbeklo og noget som han ikke vidste hvad var. Han var dog så fornuftig at tage et billede af det, så Henrik senere kunne fortælle ham at det var en søstjerne. Den ligger stadig og venter i nærheden af de sorte køer.

Da vi næsten var nået forbi de sorte køer holdt vi en lille pause for at få væskebalancen i orden. Simon kom med resterne af en affyret granat fra krigens tid. Denne kunne dog ikke være skyld i alle dødsfaldene rundt omkring os, da den var en del år yngre end de lig vi fandt på stranden. Da vi var færdige med pausen skulle Henrik tilbage mod bussen for at sikre, at alle kom med tilbage. Simon, Stig som egentlig skulle have skrevet dette referat, Mette og undertegnede fortsatte ad stranden. Her fandt vi et større våbenlager. Vi indsamlede ca. 20 granater, nogle affyrede andre stadig med krudt og tændsatser i. Disse blev behørigt anbragt på en stor sten og fotograferet. På vores videre færd fandt Mette en rigtig flot ammonit, ellers var der ikke meget at komme efter på det sidste stykke. Vi havde tilsyneladende været meget grundige, da vi var der om formiddagen. Så nu gik turen videre hjem til hotellet hvor vi tiggede os ind hos Troels og Inge Lise som også var gået hele vejen. Det er tilsyneladende hurtigere at gå end at køre med bus i Frankrig, så da vi havde ventet lidt over en halv time kom de andre med bussen så vi kunne komme ind i vores lejlighed igen.

Efter et velfortjent bad gik vi ned til vores faste spisested som ligger 100 meter fra hotellet, hvor vi nød deres gode mad og altid venlige betjening. Derefter var der kun tilbage at pakke de indsamlede beviser ned til videre undersøgelse i min egen lille kriminaltekniske afdeling. Om dette vil føre til nogen endelig konklusion kan være svært at gisne om på dette tidspunkt, men det vil helt sikkert medføre endnu nogle timers arbejde.

Erling Solberg Jensen.

Lørdag d. 11/4

"Hvilken ære at få lov at skrive referat på Henrik´s fødselsdag , men jeg
har jo efterhånden også deltaget i en del og af nogen endda udnævnt til
Henrik´s kone, hvad må han dog ikke finde sig i :-)

Afgang fra Maeva - Port Guillaume kl, 8,30 - forinden havde der været
hektisk aktivitet bag dørene og på gangen kunne ses "lidt" bagage, præcis
kl. 8,24 sad alle i bussen - meget kan man sige om os, men vi er nu
rimeligt præcise.

Det var desværre regnvejr, men først gik turen mod et sidste indkøb i Hyper
U og herefter fortsatte vi mod Feugerolles, hvor vi har været flere gange,
nogle med bedre held end andre, og denne gang lå stedet ikke lige hvor det
plejer, så vi så lidt af omegnen, herunder arkæologiske udgravninger, og
det skulle senere vise sig, at det blev dagen, hvor dette emne blev
særdeles aktuelt.

På turen derud blev Henrik behørigt fejret - Tommy overrakte lidt lækkert
til Henrik - æbletærte, calvados m.m., og så gav Henrik en lille én.
Endelig fandt vi stedet og konstaterede, at de havde gjort lidt mere ud af
afspærringen, dette forhindrede os dog ikke i at komme under pigtråden og
med vanlig optimisme vandrede vi mod bruddet. Vi blev dog hurtigt kaldt
tilbage, for på et splitsekund holdt der en vagt foran porten (og Henrik
jeg har forstået, at det ikke er politiet :-)) han var nu meget sød og
venlig men kunne ikke overtales til, at vi måtte gå i bruddet, for han
påstod, at det var blevet et militært anlæg, så helt forbudt var det.

Peter Chauffør - en rigtig flink jyde - men også striks - det var
selvfølgelig også på sin plads at være det , sagde at der skulle tages en
hurtig beslutning - enten kørte vi hjem nu og så ville vi være i Fredericia
kl 2 lørdag nat eller også tog vi ind til Caen - heldigvis besluttede
Henrik det sidste - så det skal han ikke høre noget for - en by med masser
af muligheder for at bruge de sidste penge!!! Vi startede på Château de
Caen, som var meget interessant at se, og herefter vandrede flokken ud på
må og få for bl.a. at få lidt frokost, og på bedste fransk maner, sad
katten med ved bordet :-) nogle kom tilbage til bussen, og det var svært at
se at de havde været på fossiltur i en uge for håret var nu blevet stylet
på fransk, Hanne var endda blevet klippet med en saks, hvori der var varme.

Der var afgang fra Caen kl, 20,45 og de fleste var tilbage i god tid ved
bussen, som holdt på 78, rue du Vaugueux lige ud for en Pakistansk
restaurant, så endnu engang gav Henrik middag - der var livlig diskussion
om menuen, men alle blev mætte af enten lam, kylling eller linser.
Efter middagen gik turen så mod Danmark og endnu en dejlig fossiltur var
ved at være slut. Tak til Henrik fordi han stadig vil arrangere disse
ture".
Inge Margrethe Madsen


Søndag d. 12/4
Hjemturen.

Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt,
rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt.
Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt,
gennem hele turen

Dørene i bussen siger åbn' og luk,
åbn' og luk, åbn' og luk.
Dørene i bussen siger åbn' og luk,
gennem hele turen.

Henrik står i bussen, råber hjem-hjem
Hjem-hjem

Fossilerne derude siger Øv-Øv
Øv-Øv

Fossilerne i tasken siger, tak-tak
Tak-tak

Troels, fossil siger, pyt-pyt
Pyt-pyt

Folkene i bussen siger snik-snik-snak ....
Folkene i bussen siger tak-tak-tak

Lulu.

......................................................Tilbage