Turens deltagere.

Lørdag den 9. april.

Søndag den 10. april


Efter en alt for lang bustur med ind til flere fejlkørsler ankom vi til Houlgate omkring kl. 12.00 - burde have været fremme mellem kl. 8 og 9.

Skønt lang køretur og dårlig søvn var alle hurtigt på stranden, hvor tidevandet var lav og vejret perfekt, så det blev en god eftermiddag.

Fund på førstedagen: søpindsvin, knogle, snegle, orme, østers, ammonitter, belemniter og et enkelt lille frø blev det også til. Vi skulle gå de ca. 3 km. til hotellet, hvor vi skulle tømme bussen og indlogere os kl.16.00.Vi skulle spise sammen på restaurant Le Bistrot du Port og Henrik havde fundet penge i rejsebudgettet, så alt var betalt. P.g.a. træthed var der ingen after-stonening, og de fleste gik trætte i seng.

Niels Rask


Restaurant Le Bistrot du Port

Mandag d.11/4



Afgang kl. 9:00 til supermarkedet, hvor der blev dannet kø ved kassen, da alle de lokale åbenbart handler med bunker af kuponer. Vi kom afsted 9:45 og foran os ventede 2 timers kørsel til Ault.


Naturligvis blev vi losset af så tæt på nedgangen til stranden som muligt.


Ault er kridt klinter der er som ved Dover på modsatte side af vandet og har samme alder 92-87 mill. år.

Fra bussen blev der spottet Sølvhejrer og en stork tog lige en æresrunde, så vi rigtig ku nyde den flotte fugl. Et gammelt ejendomsmæglertrick, godt arrangeret af Tage og Henrik

Henrik havde fødselsdag, så han gav en lille én (Nielsen bitter) og han fik et par flasker og lidt chokolade fra os alle sammen. Der var flot vejr op og til 19 grader, så der må bestemt være andre, som også havde fødselsdag


Fremme ved 12-tiden og vi myldrede afsted ned på stranden. Flere valgte at gå et godt stykke ud ad stranden, til et stort skred med frisk brudte kridtblokke. Her blev fundet mange flotte micraster i kridtet og som stenkerner.

Pia fandt nok det største micraster, som lå løst på stranden – lige til prydhylden, John tog en flot Selenia og Niels Sandal fangede den ældste sangfugl i 3D (flintesten ). Lige inden vi skulle retur til bussen lykkedes det endelig Christian at finde noget. En fin hajtand som lå i kridtet og funklede i solen. Der blev også fundet Echinocorys, brachiopoder og andet godt.


Fin Micraster sp. bevaret i flint


Micraster sp. bevaret med calcit skal.

Den fine hajtand

Retur i bussen 16:15, hjem og tag et lyn bad og på restaurant 18:30.


John og Dorthe inviterede til hyggelig afterstoning i deres lejlighed. Her fremviste vi vores bedste fund fra søndag og mandag. Sikke en fantastisk dag

Linda

Tirsdag den 12. april

Denne dag var oprindelig planlagt i to dele, en fossiljagt og et kulturel besøg i Bayeux (med tapet, kirke osv.), men efter et forslag fra nogle deltagere og efterfølgende afstemning viste det sig, at alle hellere ville vie hele dagen til fossiljagt. – Vi havde fået lysten skærpet efter den fine dag i Ault.



Port-en-Bessin var en vigtig lokalitet på invasionskysten under Anden Verdenskrig, idet det trods meget store tab lykkedes en engelsk enhed at erobre byen ved en omringningsmanøvre den 6. og 7. juni 1944. Havnen blev terminal for en pipeline fra England (kaldet PLUTO – the PipeLine Under The Ocean), så de allierede tropper kunne forsynes med brændstof til deres fortsatte færd. Hele D-dags-historien er meget fængslende og kan fortsat gøre stort indtryk på én.

Vi ankom til byen, men da det var vanskeligt at finde en P-plads, og der var årvågent politi i nærheden, blev vi meget hurtigt hældt ud af bussen, så den kunne parkere højere oppe bagud. Nogle deltagere var så flinke at slæbe venners skiftesko og andet overflødigt tilbage til bussen, mens resten fik støvler og rygsække på og kunne begynde nedgangen til kysten øst for floden. (På den vestlige side er der samleforbud, men den var nok den mest interessante).


Denne kyststrækning er domineret af meget hårde kalkbænke i flere etager. Vi er i Mellem Jura, Bathonien (168-166 Ma). Nogle af os valgte at gå til bænken helt inde mod skrænten, hvor det var muligt at finde både ammonitter i store størrelser og de kuglerunde, næsten sorte, brachiopoder, Sphaeroidothyris sphaeroidalis. Men det var hårdt arbejde, og mange blokke flækkede de forkerte steder.

Mere enkelt var det at søge i det løse ral i eroderede riller mellem de hårde kalkflader. isse steder var de hårde bænke dækket af tang og alger. Nogle steder var laget tyndt og tørrede hurtigt ud, så det var enkelt at gå på. Andre steder var meget luskede og tykkere og holdt en del vand tilbage, hvilket gjorde dem glatte som sæbe. Man skulle virkelig gå med små skridt og tænke over, hvor man havde sit tyngdepunkt.


Dette forhold gik på grusom vis ud over Frantz allerede efter godt en halv times jagt. Et enkelt skridt, og højre støvle skred så uheldigt, at benet gled ud over kalkbænkens kant og landede med kroppens og oppakningens fulde vægt på næste kalkflade ca. 50 cm længere nede. Jeg stod ikke langt derfra og ventede på, at han lige så stille skulle rejse sig igen – det havde ikke set dramatisk ud, og der kom ingen lyd. Men Frantz kunne ikke støtte på benet, og snart var vi flere omkring ham. Andreas taler en masse fremmedsprog, og heldigvis også flydende fransk, og det varede ikke længe, før han fik tilkaldt ambulancefolk, der var hurtigt fremme på stedet. Efter inspektion blev flere tilkaldt, støvlen klippet op, benet konstateret brækket, og en båre rigget til – en banan, som også bruges til vintersportsuheld. Efter sikring af benet fik fem reddere båret Frantz trygt den korte vej tilbage til ambulancen – med Andreas som følgesvend og tolk – kæmpe tak til ham.


Frantz efterlod denne fine gummistøvle.

Den hændelse satte absolut en dæmper på humøret hos os på stranden, og resten af dagen bevægede vi os rundt med yderste forsigtighed, mens vi tænkte på, hvordan det ville gå med Frantz. – Ud på aftenen hørte vi, at begge underbensknogler i højre ben var brækket, og at han ville blive opereret næste dag. Vi var alle kede af, at turen skulle ende sådan for ham, en ung, fit mand, let til bens – det var underligt og meget urimeligt. To dage efter så vi ham heldigvis om aftenen, udskrevet, med benet i gips, hvor det skulle forblive i 8 uger! Han spiste med os på stamrestauranten og skulle hjemsendes med fly dagen efter. Vi var lykkelige over at se, at han kunne smile. Og hans overskud rakte også til at give os alle en omgang bitter i bussen – TAK! Og rigtig god helbredelse!

Nå, tilbage til fossiljagten: Der var ikke overvældende meget at komme efter, men med en hel dag til rådighed for en ivrig gruppe blev der dog gjort flere meget fine fund.


Kysten havde fuldstændig skiftet karakter det sidste stykke på tilbageturen til bussen, hvor terrasser med strømmende vand gjorde det lidt vanskeligt at finde vej uden at tage vand ind i støvlerne. På det allersidste stræk før opgangen til
p-pladsen søgte flere efter flotte hele skaller af de store, stærkt farvede kammuslinger, som nok var restprodukt fra fiskeriet efter den velsmagende fruit de mer.


Flot bellemnit

Opsummering af gruppens fund:
Store ammonitter, heraf 1 på ca. 25 cm ø (Parkinsonia parkinsoni) Meget store, og meget små belemnitter Flere flotte rundmavede brachiopoder, nogle meget store, nogle helt sorte (Sphaeroidothyris sphaeroidalis) Muslinger, inklusive store, tykke forkislede stykker af kæmpemuslinger Snegl, stor og bred, kerne, muligvis Pleurotomaria armata Søliljestilke
Fossilt træ. Fossilførende blokke (grå med tætsiddende muslinger og søliljestilke). Der blev også kigget på blokke, der ikke lige lod sig bringe med, med flotte fossiler, fx en kæmpestor flot nautil. Pyrit med usædvanlig krystaldannelse: oktaeder (dobbeltpyramider) – normalt er de kubiske, altså terningformede, eller kugleformede med stråler. Og endelig en glaskugle (for anden gang af samme finder.

Susanne

Onsdag den 13. april



Denne dag gik turen fra Villers til Houlgate og Mikael kørte uden omveje, så vi ankom til Villers kl.10.
Undervejs fik vi fejret Finns fødselsdag – og han gav en lille én. Vi blev hurtigt spredt ud over et langt stykke af stranden. Det var lidt tåget og diset fra morgenstunden, men op ad dagen kom der dejlig sol og varme.



Alle fandt fine fossiler, som sædvanligt, blandt mange af dem kan nævnes: Hannes store flotte misundelsesværdige musling og Midas lille fine velbevarede fiskehvirvel. Henrik gik målrettet efter belemnitter og fandt også især et meget flot eksemplar. John lavede flaskehals, da han under passage over sten pludselig skulle stå og grave en mega snegl fri. Og der blev fundet træ, ammonitter, brachiopoder m.m. Vi skulle gå fra Houlgate hjem til hotellet. Det var en tur der godt kunne mærkes i kroppen.


To fine snegle


Ammonit bevaret i pyrit


Østers

Frantz blev udskrevet fra hospitalet om aftenen og nåede at komme med på restaurant og kunne hygge lidt med os andre, ovenpå den ufatteligt uheldige oplevelse. For første og eneste gang spiste vi på restaurant Rouge. Her havde restauranten bestemt menuen og ikke alle var lige begejstret for snegle og brisler – vel Tage Igen en vellykket dag.

Christian


Torsdag den 14. april


Endnu en dejlig og solrig dag ventede. Denne gang ved Luc sur Mer. Alle var klar, nogen mere møre i kroppen end andre efter gårsdagens vandring fra Villers til Port Guillaume. Folk var lige så stille ved at samles i bussen. Peter syntes at dagen var reddet, fordi han havde fundet en rulle toiletpapir og andre havde indledt en lille diskussion om hvorvidt det var nyre, brisler eller testikler vi fik at spise aftenen før. Kl. 8.45 var der afgang mod Intermarché, hvor vi skulle handle ind til frokost mv. Det tog lidt længere tid at blive færdig, fordi kassemedarbejderne var meget langsomme ”krafthelvede jeg får stress”. Inden vi fortsatte videre mod Luc sur Mer, måtte vi tilbage med Martin. Han var desværre blevet syg.

Så var vi på vej og dem der havde lyst, fik en lille en til ganen. Vi kørte ad små hyggelige veje langs med vandet. Forbi fine bindingsværksgårde og igennem byer med smalle gader. På vejen passerede vi floden Orne og fra John lyder der ”den orner jeg”. Ved Luc sur Mer blev vi sat af ved en sti, som førte ned til stranden. Efter få skridt på stranden havde man allerede fundet en lille håndfuld brachiopoder. Det lovede godt og havet havde endda ikke trukket sig tilbage endnu.


Højvande ved dagens start


Vandet fald dog hurtigt efter ankomsten

Stranden bestod af gullige kalksten fra Bathonien, Mellem Jura. I kalkstenen var der et orgie af brachiopoder. Ifølge Tage skulle der være omkring 12 arter. Nogle mere sjældne end andre. Der var også mulighed for at finde søpindsvin især de regulære, muslinger, bryozoer, svampe og koraller. Vi skulle passe lidt på med at gå for tæt på kystskrænterne, da de var ustabile. Der skulle jo nødig ske flere ulykker.

Folk gik på med krum hals og efterhånden som havet trak sig tilbage og kalkstensfladerne dukkede op, blev der gjort rigtig mange gode fund. Nogle fossiler lå løst, mens andre skulle lirkes/bankes ud med lidt værktøj. Af fund kan der nævnes 3 arter af det regulære søpindsvin, Hemicidaris Iuciensis, Acrosalenia spinosa og Polyciphus normannus. Brachiopoderne Digonella digona (Melsækken), Avonothyris langtonensis, Eudesia sp., Goniorhynchia bouti og Kallirhynchia yaxleyensis m.fl. Derudover blev der fundet en fin hajhvirvel (Grete), muslinger, bryozoer, svampe, snegle og koraller. På vej tilbage til bussen kom vi forbi et sted på stranden, hvor det røg kraftigt. Det viste sig at være rød fosfor, som var selvantændt. Det stammede sandsynligvis fra 2. verdenskrig. Kl. 16.00 kørte vi tilbage til Villers – glade og muntre over de mange gode fund, det gode vejr og den rimeligt plane strand.


Alle fandt flotte armfødder


Da vi tog afsted var vandet helt ude.

Kl. 18.30 begav vi os over på den sædvanlige restaurant. Troels og Ingelise kom og spiste sammen med os og det gjorde Frantz også. Det var ellers meningen, at han skulle have været fløjet til DK – men det var desværre blevet udsat til dagen efter. Efter maden var der afterstoning hos Dorthe og John. Hvor vi kunne se de fine fund fra både Luc sur Mer og turen fra Villers til Port Guillaume og måske nyde et lille glas rødvin eller flere.

Helle Juhl



Paleospace museum i Viller

Fredag den 15. april
Dagens tur skulle gå til Trouville og til museet i Villers. Inger-Lise og Troels havde været der tidligere og foreslog en anden strand, da der pt ikke er noget at komme efter i Trouville. Det var igen det skønneste forårsvejr med sol og blå himmel. Lige hvad alle trængte til efter vinter og corona-nedlukninger!

Vi startede i Paleospace museum i Villers, som vakte gensynsglæde hos dem af os, der har været der tidligere, og begejstrede nye besøgende. Der blev taget mange billeder af fossiler og ikke mindst af navnene fra tavlerne, så man bedre senere kan bestemme egne fund. Der var mange wow ved synet af ammonitter, knogler og tænder, og det gav blod på tanden for at finde endnu flere skønne fossiler på turen.

Vel tilbage på kysten ved Houlgate, som blev valgt i stedet for Trouville, valgte mange at spise frokost og vente på, at tidevandet skulle falde. Det er en dejlig oplevelse at være flere gange på det samme område, da man lærer stedet at kende og dermed øger chancen for at få nogle fine fund.

Det blev da også til en skøn blanding af næsten alle typer fossiler, lige fra ammonnitter, søpindsvin, muslinger, knusetand af havmus, snegle i det løse grus, krokodilletand og til nautil og et sjældent fund af en haj pig.

Vel ankommet tilbage til vore lejligheder blev det tid til afterstoning og derefter spisning på vor stam-restaurant på molen efter endnu en god fossildag.


Fine tænder

Ammonit

Mange fine fund fra dagens tur

Bellemnit og fin rygpig fra haj

Tak til arrangørerne for en dejlig tur. Kl. 02:00 om natten i bussen hjem kommer jeg altid til den samme konklusion: Hvorfor gør jeg egentlig det her frivilligt? – Det er selvfølgelig fordi jeg elsker at samle fossiler, og fordi der er gode og hyggelige fossilnørder med.

Hanne

Lørdag den 16. april


Efter en strålende afsluttende after-stoning hos Dorthe og John og en go nats søvn stod vi op lørdag morgen for at pakke og rydde op på vores fine værelser hos Pierre & Vacances Residence. Der var temmelig meget der skulle ryddes op i og sorteres og i vores familie endte vi med at fylde en stor rullekuffert med 40kg fossiler som med nød og næppe klarede turen ned og hen til bussen, der blev fyldt med baggage kl 10:00. Herefter gik folk hver til sit, nogle fik morgenmad på vores udmærkede restaurant Le Bistrot du Port, andre gik til vores også udmærkede supermarked InterMarche, selv valgte vi at besøge Cabourg downtown, strandpromenaden og det hyggelige, traditionelle indendørs og udendørs marked. På vejen derhen levered vi ca 5kg kasserede fund på stranden.

Der blev der hygget på havnen inden hjemturen


Så var der afgang kl 12:55 med forventet ankomst i Fredericia kl 08:00 søndag morgen. Alle var vist glade og tilfredse efter en uges intensiv indsamling og stemningen i bussen var i top! Vi var der allesammen pånær Frantz, som kom hjem til Danmark torsdag aften med sin brækkede fod efter en 12 timer lang tur med tre fly!

Hvornår kan vi komme afsted igen!? Skal vi ikke lave en lille tur til Florida eller Marokko snart!? :)

Andreas, Midas og Alexandra


Søndag den 17. april
Tidlig søndag morgen nåede bussen banegården i Fredericia. De deltagere, som sluttede busturen her, sagde farvel og takkede for denne gang. Bussen fortsatte mod Mors. Kl. 07:30 nåede vi til Nykøbing. Tak til deltagerne for meget hyggeligt selskab og for endnu en fantastisk tur.