Lørdag den 23. marts.

Fra forskellige egne af landet var alle 15 mødt rettidig frem til Kastrup Lufthavn. Her var der amerikansk lotteri om referatskrivningen – 7 heldige trak frinummer.

Med Norwegian D83616 afgang kl. 15.35 til Lissabon og ankomst kl. 18.15 blev vi mødt med en behagelig aftentemperatur. Så hurtigt til bagagebåndet, hvor Niels Rask desværre måtte kigge langt og længe efter sin bagage – øv, øv. Så skulle der anmeldes og udfyldes papirer hos dvaske skrankepaver – det tog lidt tid.

Henrik og John havde lejet 2 stk. 9 personers busser og derefter afsted med Google Maps de 65 km til Hotel Laurus ** i Lourinhã, hvor vi hurtigt blev indkvarteret, så vi kunne komme afsted ud i byen til sen aftensmad. Vi delte os i 2 grupper for det var for sent at troppe op med 15 personer på samme restaurant.

Niels Rask/John

Der var lige plads til alle kufferter.

Søndag den 24. marts.

Hotellet vi boede på hele ugen og de to fine minibusser som fragtede og rundt til lokaliteterne hver dag.

Porto Das Barcas er første mål. Strandene i området er en række små og mellemstore laguner, som oversvømmes ved højvande. Så arrangørerne har sørget for at vi kommer tidligt afsted, så vi kan nå så meget som muligt inden højvande.

Vi har vidst alle dinosaurer i tankerne i dag. Vi er på et af Europas bedste dinosaursteder. Her er fundet mange nye arter. Dinosaur reder med æg og unger, store rovdinosaurer, store sauropoder og pterosaurer.

Herligt vejr og allerede hvor stien mod stranden starter til Porto Das Barcas stranden er der lag med masser af jura østers. 150 millioner år gamle aflejringer fra slutningen af jura.

Vi ser masser af forstenet og forkullet træ fra perioden. Noget er meget porøst og smuldrer, andet er krystalliseret.

Det er forår og stranden er fyldt med nye nedstyrtninger.

Efterhånden fyldes taskerne med kilotunge østers, som ligger cementeret sammen lag på lag så langt øjet rækker.

Og så er det tid at lede efter de sorte, blanke dinosaurknogler. De forveksles let med det forkullede træ.

Så dukker de første fragmenter op. Susanne finder to flotte stykker på ca. 5X10 cm. Hanne finder mindre stykker og Tommy finder et smukt knudret stykke på 6X7 cm. Steen finder et lille fragment, formentlig ribben, på 3X4 cm. Henrik finder også et større stykke og en koprolit!?

Linda er gået op på en terrasse som ligger 5-6 m. over stranden. Mange store klippestykker af sandsten fra klippens top, er endt her efter at være styrtet 30 – 40 m. ned. På terrassen er en tonstung blok styrtet fra toppen og flækket i to store stykker. Inde i revnen mellem stykkerne øjner Linda et stykke dinosaurknogle. Hun samler det op, men der er mere i blokken. Blokken er delt, men stykkerne står stadig tæt sammen. Linda tilkalder flere fra holdet. Tommy, Kristian, Henrik og John kommer til. Der hugges og brækkes, flere stykker af knoglen frigøres, men en del forsvinder ned i revnen mellem de to blokke.

Senere på dagen bliver Henrik, Kristian og John enige om at det ene stykke af blokken må skubbes væk. De går i gang. Tommy kommer også til. Dorte råber, halvt nede af skrænten, at Susanne sidder længere nede! Men det tre arbejder videre, og den store stenblok giver sig og triller til sidst ned ad skrænten. Dog uden at nå helt ned til Susanne!

Alle kaster sig over den nye åbning. Det er tydeligt at der ligger flere større og mindre stykker af den sorte dinosaurnogle i bunden af hullet efter stenblokken. Møjsommeligt fjernes sten og ler og knoglestykkerne reddes op. Senere til afterstoning på hotellet samles de fleste fragmenter og bliver til en 60 cm lang knogle, formentlig en tibia.

På turen hjem fra stranden finder Steen to dinosaurfodspor, positiver. Desværre i stykker på flere hundrede kilo, så de kommer ikke i rygsækken.

En dramatisk og skøn dag slutter med fælles aftensmad på pizzeria i Lourinha.

P-pladsen ved Porto Das Barcas. Lokaliteten starter lige med det samme når man går til venstre ved vandet.


Den store sten hvor Linda fandt sin store dinoknogle.


Afterstoning på hotellet.


Lindas fine fund blev forsøgt samlet.


Skildpaddeknogler blev der fundet en del af.

Mandag den 25. marts


Hver dag før turen gik i felten skulle der provianteres, hvilket var i den lokale Lidl. Teksten betyder "Hej velkommen til din Lourinhá butik". Selv her gik de all in med dinoerne.


Alle steder i byen kunne man støde på fine fullsize rekonstruktioner af forskellige dinoer.


Dagens lokalitet bød også på knogler og tænder.

Dagens tur gik naturligvis til Lidl og derefter til Praia da Areia Blanca 3,5 km (øvre jura) og Dino Park Lourinhã.

Steen havde anvist en lille ”hemmelig” lokalitet på øverste plateau inden stranden. Den så lidt gold ud i starten, men viste sig fra den gode side med både dino knogler, en krokodilletand og en tandkrone fra en planteædende langhals (sauropod). Efter ca. 1 time kørte vi ned mod stranden hvor blev der fundet træ, knogler, snegl og braciopoder, hvorefter vi gik tilbage til et højere plateau til venstre i forventning om det var tilsvarende Steen’s første lokalitet. Men desværre, dog gjorde det god vejr til en hyggelig tur.

Efter et par timer kørte vi videre til Dino Park Lourinhã, hvor arrangøren betalt entreen for alle. Et flot forholdvis nyt museeum med mange fine dino/langhalse skeletter opstillet, mange montrer med dino knogler, skildpadde, dino æg m.v.

Direktøren, som Steen kendte, kunne på baggrund af hans ”årelange erfaring” lynhurtigt bestemme vores mange sorte knogler på ca. 10 mm tykkelse, som var fundet de foregående dage til at være fra skildpadder – og ikke som vi håbede på fra dinoer – øv.

Stor udendørs park som førte os tilbage gennem tiden fra mamutterne, istiden og til flyveøgler, langhalse og forskellige dinosauer med utroligt flotte naturtro kopier. Virkeligt et besøg værd.

Traditionen tro (sidst Normadiet) var en flot regnbue ved hjemkomsten til hotellet.

Efter after-stonening gik vi ud i byen for spisning.

Referat John

Lokaliteten blev undersøgt grundigt.


Vi var også nede på stranden, som hedder Praia Vale de Frades. her var der også knogler og fine stykker træ.


Dinoparkens indgangsparti.


Der var igen hygge ved dagens afterstoning.


Dette er en tand fra en planteædende dino.


Lille krokkedilletand.

Tirsdag den 26. marts.


Stranden ved Praia da Pedra do Ouro.

Efter Lidl gik turen til Praia da Pedra do Ouro (80 km nord for Lourinhä). Som navnet Ouro antyder burde der være guld på kysten, men desværre stammer navnet sikkert fra, at ammonitterne kan skinde som guld!

Stranden her var foruden sand og hård mergel, som var rig på ammonitter og belemnitter. Ammonitterne var dels fladtrykte og dels i naturlig størrelse og med gylden belægning. Der skulle arbejdes en del med hammer og mejsel for at få fossilerne ud.

Ovenfor parkeringspladsen var der skredet ler/mergel ned, som indeholdt storemængder af små og mellemstore belemnitter, samt små (8-10 mm) braciopoder.

Også på denne tur blev vi ”begunstiget” med en del regn.

Der var som sædvanlig hyggelig after-stonening og senere fællesspisning på Terra á Terra.

Dorthe

Der blev samlet mange belemnitter, selv ved P-pladsen.


Denne fine ammonit er bevaret i merglen.


De fine guldskinnende ammonitter var der også en del af.


Det var også masser af belemnitter. Der var 5-6 forskellige typer.

Onsdag den 27. marts.

Der var mange fossiler på dette område ovenpå klinten.

Efter morgenmad og indkøb i Lidl kørte vi mod lokaliteten. Denne dag gik turen til Consolacao kun små 20 minutters kørsel. Her kunne vi boltre os i kalksten fra øvre jura (ca.155 mill. år). Vejret viste sig ikke fra sin bedste side, det regnede konstant frem til kl.12 hvor det klarede op, men det forhindrede os ikke i at finde mange gode fossiler. Både i blokke på stranden, hvor de skulle bankes forsigtigt ud, men også løse fund kunne samles op mellem stenene og oppe på plateauet.

Vi kørte retur til hotellet kl.14, hvor vi pyntede alle værelser med vådt tøj, fra jakke til underbukser. Kl.15 holdt vi after stoning hvor der blev fremvist masser af fine fossiler. Små søpindsvin, køller fra søpindsvin, mange koraller, muslinger, brachiopoder og snegle. En rigtig god fossilrig dag. Om aftenen tog vi alle ud og spiste sammen på Castello.


Det var overvældende så store mængder fossiler der var på stranden. De sad for det meste fast i kalkstenen, men kunne forsigtigt lirkes ud.


Der var masser af fine koraller.


Der var også flere typer søpindsvin og mange fine køller fra søpindsvin.


Dette er en gravegang som forekommer på en lille strækning på lokaliteten.

Torsdag den 28. marts.

Den smukke skrænt ved Peniche.

Vi startede ud ved 8 tiden, efter den sædvanlige morgenmad og proviantering til dagen i Lidl. Vejret så ikke alt for lovene ud, masser af regn, men efter den forholdsvis korte tur til Peniche var det klaret pænt op og vi kunne komme på stranden. Det var nogle hårde bænke med ammonitter og vættelys, det var ikke nemt at få hele eksemplare ud, så de bedste eksemplare der blev fundet var løse fund, især de små ammonitter var rigtig flotte. Det var igen regnen der satte en stopper for fossiljagten, nogle fortsatte dog ufortrøden lidt længere.

Over middag kørte vi videre, igen i øsende regnvejr, mod drypstenshulen, Grutas de Mira de Aira. Efter en lille introduktionsvideo, blev guidet ned igennem den fantastiske hule, det var helt utrolige formasionen af drypsten vand og kalk har dannet igennem mange tusind år, vi endte 110 meter under jordens overflade, men heldigvis var der en elevator op til overfladen, der var en fin lille udstilling hvor vi kom op, åde hisorie, geologi og fossiler. Da vi kom op var det klaret op, og vi kunne gå igennem den lille by tilbage til udgangspunktet.

Vi var hjemme på hotellet ved 17 tiden. Efter lidt afslapning og afterstoning, gik vi samlet til en af de lokale restaranter og spiste aftensmad.

Tommy

Der var også et par flotte monolitter på denne lokalitet.


Dagens sidste lokalitet gik under jorden.


Gruppefoto i Grutas de Mira de Aire.


Afterstoning hvor dagens fund blev studeret.


Det var mest små ammonitter, men også en del armfødder.

Fredag den 29. marts.

Dagens første lokalitet var Praia da Foz, med fossiler fra Miocæn.

Efter dejlig morgenmad og den sædvanlige tur i LIDL, gik turen i dag sydpå ca. 1,5 times kørsel, til Praia da Foz. Denne formiddag skinnede solen fra en blå himmel. Det var en lokalitet, hvor der var fine fund til alle. Den første hajtand fandt Henrik, næsten inden vi andre nåede stranden. Der blev bland andet fundet mange hajtænder, flotte snegle, søpindsvin, muslinger, mange fine fund at tage med hjem til Danmark.

Så i bilerne igen og videre til Carbo Espichel, fantastisk udsigt ud over havet. Der lå et gammelt ubeboet kloster bygget mellem 1701 til 1707, vi gik en runde omkring klosteret og klostergården.

Derfra skulle vi en tur ned på stranden langs en rigtig ufremkommelig vej, så der var vist ingen der nåede helt ned. Så i stedet gik vi langs en anden vej, ud for at se dinospor, de var lige overfor på den modsatte klippevæg, men ikke helt nemme at få øje på, men de var der. Langs den vej var der en hel del rigtig fine blomstrende buske.

Vi satte os i bilen for at køre nordpå igen, men vi ventede og ventede på at Christian og Henrik skulle dukke op, de var taget på tur ned til standen for at finde store muslinger. Det var vist en farlig færd, så de skulle være to, man kunne vis godt komme til skade hvis ikke man passede på, men der er vist noget af en bjergged i dem begge to, de klarede den og kom til bilen smilende med et par kæmpesnegle.

Turen gik hjemad og klokken var mange, så ud at spise først og så hjem til afterstoneing kl 21.

Det var igen en fantastisk dag sammen med fossilvennerne.

Ann-Mari


Der var tætsiddende snegle og muslinger i stenblokkene på denne lokalitet.


Klosteret på Carbo Espichel.


Det var kun Kristian og Henrik der kom ned til denne lokalitet, og her var der stenkerner fra store snegle fra Jura.


Dorthe med en af de fine stenkerner fra tårnsneglene.


Et par af de store snegle fra.

Lørdag den 30. marts.

Praia de Valmitão var et flot sted, men der var ikke mange fund.

Ved morgenbordet den sidste ’rigtige’ fossildag gav Henrik os en kort sammenfatning af dagens plan: Først og fremmest skulle vi huske, at vi følgende nat overgik til sommertid, og at vi for at være i god tid skulle afgå fra hotellet kl. 07.00, ny tid! Til vores glædelige overraskelse ville hotelværten sørge for morgenmad til os 06.30. Det var vi meget taknemmelige over.

Vores dag ville begynde ved Praia de Valmitão, en lokalitet, som ingen af os kendte på forhånd, og derfor ville vi på stedet afgøre, hvor længe vi ville blive der. Resten af dagen ville vi bruge på Praia de Porto de Barcas, samme sted som førstedagen. Efter vores rutinemæssige indkøb i Lidl kørte vi ad smalle og krogede veje til vores første lokalitet, vejret var usædvanlig godt, dvs. det regnede ikke lige dér, og humør og forventninger var strålende. Desværre var stranden så godt som ren for det, vi helst vil se, nemlig sten og fossiler, alt var nærmest skyllet væk, selv om der var fine jura-skrænter. Efter en hurtig gåtur mod nord fandt Henrik snart frem til, at vi måtte videre. De to Niels’er gjorde dog hver et fund: Sandal en fin søpindsvinekølle, og Rask et pænt stykke knogle. Godt gået, begge to!

På køreturen op til Porto de Barcas fik vi en ordentlig skylle, som vi kun kunne grine ad, da vi sad godt og trygt i bilerne. Fremme på holdepladsen fik vi travlt med at gøre os klar … og så kom styrtregnen altså tilbage. Vi søgte ly under bilernes bagsmæk og i strandens bruserum et stykke tid, men derfra blev vejret så fint igen med sol og lette skyer.

De mange sjaskvåde dage havde dog forandret ’vores’ lokalitet en hel del. Skrænterne var skredet yderligere, det havde jo kun været fint, hvis man kunne komme til dem, men alt var ét stort morads og pladret, og små bække strømmede ud over skrænten overalt. Ingen turde forcere de skrænter for alvor, men der blev da klatret op på de hårde bænke, og der blev søgt nede mellem de store kalkblokke på stranden. Der blev arbejdet koncentreret, men også hygget med mad og drikke i det smukke vejr.

Straks efter hjemkomsten blev der holdt ’afterstoning’, da vi skulle bruge tiden bagefter til pakning. Henrik og John fik overrakt hver sin gave fra gruppen med pænt tak af Linda for arbejdet med forberedelse og kørsel. (En flaske Aguardente og en stor pakke Toblerone – det allermeste blev fortæret senere på aftenen i stor samdrægtighed, velvilligt stillet til rådighed af gavemodtagerne. DET var jo ikke meningen, men det faldt i rigtig god jord!!)

Trods de ændrede betingelser var der igen fundet rigtig gode fossiler: Muslinger og østers, som var hele, hvilket var en bedrift med de hårde kalkbænke.Fossilt træ i rimelig fast kvalitet og pæne størrelser. Knoglestykker, både af dinosaur og skildpadde, Samt en fin lille knusetand fra en fisk.

Inge havde været så betænksom at gå ned og bestille bord til hele gruppen på restaurant Terra à Terra, en kort gåtur fra hotellet. Den havde et dejligt udbud af mad, der bekom os alle. Veltilpasse og mætte af dagenes mange indtryk gik vi i seng i nogenlunde civiliseret tid.

STOR TAK for turen fra Susanne

Der var en del flotte sandsten.


Der blev fundet to knogler..


Derefter tog vi til Porto Das Barcas.


Der blev fundet en del knogler, selvom vi havde besøgt stedet den første dag.


Der var fine gaver til chaufførene.

Søndag den 31. marts.

Det sidste syn i lufthavnen inden turen gik hjem til Danmark.

Så kom dagen hvor vi desværre skulle hjem til Danmark. Da vi skiftede til sommertid og fordi flyafgangen allerede var 10:20, måtte vi meget tidligt op. Vores søde hotelvært fik sørget for morgenmad med påskeæg kl.06:30.

Bilerne var næsten færdig pakket aftenen før, så vi kunne køre mod Lissabon kl.07. En lidt kaotisk oplevelse, da skiltningen i lufthavnen ikke var særlig brugervenlig. Vi blev dog reddet af en venlig servicemedarbejder. Da bilerne var parkeret, gik det i raskt tempo med shuttlebus mod den rigtige afgangshal. John måtte tage shuttlebussen tilbage for at ordne aflevering af bilen. Vi havde alle ekstra tunge kufferter at slæbe på, og det kunne godt mærkes efter godt brug af bentøjet i en hel uge. Alle kom med flyet. Vi sagde farvel og tak for en dejlig tur, da vi landede i København. Nogle heldige få, var her næsten allerede helt hjemme, mens andre stadig havde flere timers rejse foran sig ;-)

Mange hilsner

Christian og Linda