|
Den 6/4 kørte vi til flere steder og blev delt i to hold. Tage, Knud Erik, Poul og Henrik tog til en meget lille lokalitet ved den store sø - Lac de Chaudanne. Der var et lag fra Nedre Kridt etagen Barremien. som indeholder de sjældne heteromorfe ammonitter. De hårde sten skulle graves ud af profilen og herefter kløves, men det hårde arbejde gav da også gevinst. Hvad vi egentlig fandt vil præperation af stykkerne vise. De andre tog til en lille lokalitet ved byen Gévaudan med juralag, dog uden at finde det helt store.
|